Netflix's Harry Hole: Nordisk noir med potentiale, men også dødvande

Netflix har endelig gjort det: Jo Nesbøs ikoniske detektiv Harry Hole er blevet til en storskærmserie, og spændingen var berettiget. Den norske krimiboss har skabt nogle af verdens mest udsendelsesværdige mordmysterier, så havde streaminggiganten høje kort på hånden. Ifølge What's on Netflix leverer serien dog en blandet oplevelse, der både imponerer og frustrerer på samme tid.

Skuespillerne redder dagen

Der er dog lyspunkter at finde. Tobias Santelmann og Joel Kinnaman udfører deres roller med stor præcision og karisma. Især Kinnaman formår at fange Harry Holes komplekse personlighed – en knust mand med en krummel moral, der jagter sin næste sag næsten desperat. Santelmann bidrager ligeledes stærkt til seriens bedste sekvenser, og der er tydelig kemisk at spore mellem de to hovedpersoner, når dialogen tillader det.

Tempoet bliver problemet

Det største problem ligger desværre i seriens pacing. En god krimiserie skal holde dig i formand – det er grundloven. Her føles flere scener udtrukne til det ubekvemmelige, og selv velskrevne dialoger kan ikke helt gemme, at handlingen bevæger sig som melasse. Det nordiske noir-format plejer at være både koldt og intenst, men denne adaptation virker mere koldt end spændende.

Hvis du er fan af Jo Nesbøs bøger, er det værd at give serien en chance. Skuespillerne alene er værd indsatsen. Men gå ind med åbne øjne: dette er en serie til dem, der holder af langsom kriminal uden hurtige sving. For dem, der søger konstant spænding, kan der være længere mellem punkterne end forventet.