'Crip' på Revolver: Man mærker ærgrelsen, men budskabet går tabt

Caspar Erics poesi er som et åbent sår: smertefuld, ærlig og kompromisløs. Den blinde poets digtsamlinger Nike, Nye balancer og Crip har sat sit præg på dansk litteratur, og nu har instruktør Emil Rostrup valgt at bringe værkerne til Revolver-scenen i en forestilling, der bærer titlen 'Crip'.

Tre skuespillere – Pernille Vallentin Brandt, Gustav Thaysen og Andreas Buchtrup Andersen – repræsenterer hver deres af Erics samlinger. De læser op fra bøgerne og blander Erics stemme med egne fortællinger om det at leve med et handicap.

Ambitiøst men ufokuseret

Forestillingen har en ægte og brændende intention. Men som anmelder Julie Renata Bjerremand skriver i Soundvenue, kæmper instruktøren med for mange mål på én gang: at ære Erics værk, vise skuespillernes egne perspektiver og oplyse publikum om handicap-erfaringer.

Resultatet er en forestilling, der er stærkt til det emotionelle og rå – der er scener med stor kraft – men som mister retningen. Det er svært at adskille, hvornår Erics ord taler, og hvornår skuespillerne deler egne erfaringer.

Det afgørende mangler

Caspar Eric er ikke bare en digter om sorg og begrænsning. Hans centrale budskab er, at et handicap skal ses som et potentiale – ikke kun som noget, der mangler eller gør ondt. Netop den dimension, som løfter Erics forfatterskab fra klage til frigørelse, finder ifølge anmeldelsen aldrig frem til overfladen i forestillingen.

'Crip' er oprigtig og teknisk kompetent – men når det centrale tema udebliver, sidder man tilbage med en fornemmelse af et ufuldstændigt manifest.