Netflix' Monster: The Lizzie Borden Story er visuelt dragende, men ved ikke hvornår den skal stoppe

Netflix har lanceret "Monster: The Lizzie Borden Story", en ny limited series fra Ryan Murphy og Ian Brennan, der dramatiserer den historiske sag om Lizzie Borden, som i 1892 blev anklaget for at have myrdet sin far og stedmor med en økse. Det skriver Damla Erdölek i en anmeldelse på Soundvenue.

Serien har Ella Beatty i hovedrollen som Lizzie Borden, mens Charlie Hunnam spiller faren Andrew, Rebecca Hall spiller stedmoren Abby, Vicky Krieps spiller tjenestepigen Bridget, og Billie Lourd medvirker også. Serien består af otte afsnit på cirka 50 minutter hver.

Selvom Borden i virkeligheden blev frikendt, skaber fiktionen mindre tvivl om hendes skyld. Serien skildrer Lizzie som en kvinde fanget i et undertrykkende hjem, hvor faren kontrollerer familiens økonomi, og stedmoren udøver det, anmelderen kalder sadistisk kontrol.

Erdölek roser seriens visuelle stil: "Når Lizzie er alene blandt duerne eller plukker kirsebær i haven, bliver billederne næsten overeksponerede," skriver hun, og fremhæver også musikvalg og skuespilpræstationer som styrker — særligt Ella Beattys "magnetiske" hovedrolle og Rebecca Halls "grotesk underholdende" optræden som stedmoren.

Kritikken retter sig mod seriens manglende fokus. "Problemet er bare, at serien aldrig nøjes," skriver Erdölek. Særligt problematisk finder hun en parallel historie om den ungarske grevinde Elizabeth Báthory, som hun mener virker uintegreret og svækker seriens narrative sammenhæng. De konstante sidespor og det overdrevne tonefald gør ifølge anmeldelsen, at seriens ivrige forsøg på at gøre Lizzie til et ikon paradoksalt nok gør hende mindre interessant.

Erdölek konkluderer anmeldelsen med ordene: "nogle gange er ét øksehug altså bare mere effektivt end 41" — en metafor for, at serien kunne have vundet ved at gøre mindre. Samlet set kalder hun serien visuelt tillokkende, men strukturelt usammenhængende.