Nicolas Winding Refns første film i 10 år mødes med klapsalver og kritik ved Cannes-premiere

Det er ti år siden Nicolas Winding Refn sidst leverede en spillefilm. The Neon Demon fra 2016 delte vandene markant – og det ser ud til, at hans nye projekt gør præcis det samme.

'Her Private Hell' – ti år i vente

Den 18. maj 2026 havde Refns nye film, Her Private Hell, verdenspremiere på Cannes-filmfestivalen uden for konkurrencen. Filmen er optaget i København men udspiller sig i et futuristisk Japan – et valg der afspejler Refns evige forkærlighed for visuel kontrast og kulturel fremmedgørelse.

Sophie Thatcher og Charles Melton bærer produktionen som de to hovedroller i en film, der allerede fra de første beskrivelser lyder som typisk NWR: kompromisløs, æstetisk maksimalistisk og narrativt provokerende.

Stående bifald og skarpe pile

Reaktionerne ved premieren spænder over et imponerende spektrum. Ifølge Deadline fik filmen op til 12 minutters stående bifald – en respons der kun gives til de færreste film på festivalen. Men reaktionerne er langt fra entydigt positive: Kritikere på den negative side bruger ord som "næsten uudholdelig" for at beskrive oplevelsen.

Det er dog næppe overraskende for nogen, der kender Refns filmografi. Fra Pusher-trilogien over Drive til Only God Forgives er hans film aldrig designet til at behage alle – de er designet til at efterlade et mærke.

Inspireret af en nær-døds-oplevelse

Refn har åbnet op om den personlige baggrund for filmen: Under en hjerteoperation var han klinisk død i 25 minutter. Den oplevelse har sat sig dybe spor i Her Private Hell – ifølge instruktøren selv er filmen et direkte udtryk for det, han oplevede og tænkte i de 25 minutter.

Hvad end man mener om Nicolas Winding Refns film, er hans tilbagevenden til det store lærred en begivenhed for dansk og international filmkunst.